​Velkommen til Hundsbæk & Henriksen A/S - Rådgivende Ingeniører

Telefon: ​79 43 53 00

E-mail: hh@huh.dk

Kontorassistent med kendskab til byggebranchen, Horsens

Er du superbruger af Officepakken og kan du skabe sammenhængskraft på kontoret, så er du måske vores nye kontorassistent i Horsens.

HUNDSBÆK & HENRIKSEN A/S er et rådgivende ingeniørfirma og har siden 1959 arbejdet med en bred vifte af ingeniørfaglige projekter inden for byggeri. Vi har 60 dygtige medarbejdere, fordelt på fire afdelinger i København, Vejle, Horsens og Billund, som samarbejder på tværs i projektfaglige teams.

Til vores afdeling i Horsens søger vi nu en kontorassistent, som kan assistere ledelse og projektleder på byggeprojekter samt skabe sammenhængskraft på kontoret med forefaldende kontorassistent-opgaver.

Dine arbejdsopgaver

​Hos Hundsbæk & Henriksen kommer du til at arbejde i en dynamisk virksomhed, hvor du vil udvikle dine faglige kompetencer med en spændende projektportefølje. Stillingen omfatter både assistentopgaver i forbindelse med byggeprojekterne og opgaver i relation til den daglige drift af vores kontor i Horsens. Vi forestiller os en fordeling på ca. 50/50 på henholdsvis assistentopgaver og kontordriftsopgaver. Har du kendskab til tegneprogram Autocad eller Revit MEP vil det være et plus, men ikke et krav.

​Stillingen er i udgangspunktet 32 timer, men kan eventuelt tilpasses timetalsmæssigt for den rette profil.

Du vil få reference til kontorleder Uffe Vraa.

Vi tilbyder dig løn efter kvalifikationer, en attraktiv forsikringsordning, pensionsordning og sundhedsforsikring. Vi har desuden et godt kollegialt sammenhold, en uformel omgangstone samt gode personaleaktiviteter – og vi glæder os til at få dig med ombord!

Dine kvalifikationer

  • Din baggrund er mindre vigtig, men du har interesse i byggeri generelt og gerne en god forståelse af, hvordan en rådgivende ingeniørvirksomhed arbejder.
  • ​Du er velbevandret i Microsoft Office-pakken (Word, Excell og Powerpoint)
  • Ideelt har du erfaring med/ kendskab til Revit MEP og/ eller AutoCAD samt InDesign
  • Det er vigtigt, at du er god til at holde overblikket, har god ordenssans og samarbejdsevner, har lyst til at tage ansvar og får tingene til at ske
  • Du har gode IT-færdigheder og kommunikerer ubesværet både mundtligt og skriftligt på dansk og gerne engelsk.

​Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Kontakt:

​Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte

Kontorleder Uffe Vraa​

Telefon nr. 7943 5373

E-mail ufv@huh.dk

Send din ansøgning vedlagt CV pr. e-mail til ufv@huh.dk - husk at skrive, hvordan du har fundet stillingen - eller udfyld jobformularen nedenfor.

Ansøgningsfristen er 31-08-2018.

Vi ønsker at få stillingen besat primo oktober 2018 og afholder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 
 
 
Vedhæft dit CV
Hvordan fandt du os? *







 
Hundsbæk & Henriksen må gemme min ansøgning i 3 mdr. fra ansøgningstidspunkt *
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt
Del på facebook
Del på LinkedIn

​​HUNDSBÆK & HENRIKSEN A/S - Rådgivende Ingeniører

​Roms Hule 4, 4. sal, 7100 Vejle   |   Telefon: 79 43 53 00   |   E-mail: hh@huh.dk