​Velkommen til Hundsbæk & Henriksen A/S - Rådgivende Ingeniører

Telefon: ​79 43 53 00

E-mail: hh@huh.dk

Projektleder som omdrejningspunkt for vores bygge- og rådgivningsprojekter i København

Er du på udkig efter et job, hvor du har mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt og samtidig har frihed under ansvar? Så se med her.

Hundsbæk & Henriksen søger til vores kontor i København en selvkørende og ansvarlig projektleder, der er glad for at arbejde i teams og gerne vil være med til at udvikle vores virksomhed.

Er du god til at lede, motivere og sikre projekternes rettidige fremdrift?

Så kunne du meget vel være den profil, vi søger. Du skal nemlig være robust og i stand til at bevare overblikket i en ofte hektisk hverdag med mange deadlines. Du skal turde gå forrest og tage styringen på vores projekter og i dialogen med vores kunder og samarbejdspartnere. Du skal være i stand til at motivere og støtte dine kolleger til at levere kvalitetsrådgivning inden for de aftalte deadlines, og du skal have lysten til at gribe de bolde, der bliver kastet op. Du får til gengæld din daglige gang i et uhøjtideligt, men fagligt stærkt miljø med en flad organisationsstruktur, hvor chefens dør altid er åben. Du bliver en del af en virksomhed på 60 kolleger fordelt på vores kontorer i Øst- og Vestdanmark, som samarbejder på projekter og diverse samarbejdskonstellationer.

Vores mål er at stille de bedste hold med den rette sammensætning til hver enkelt opgave. Vi sikrer en konstant udvikling af vores medarbejdere gennem spændende projekter og relevant efteruddannelse, så vi formår at være på forkant med den faglige udvikling. 

De daglige opgaver er varierede og fleksible og vil bl.a. indeholde:

  • ​Projektledelse og/eller projekteringsledelse
  • Projektering
  • Byggeledelse/assisterende byggeledelse afhængigt af erfaring
  • Arbejdsmiljøkoordinering/Sikkerhed og Sundhed.

​​

Vi drømmer om at ansætte dig, der:

  • ​gerne har mindst 5 års erfaring med opgaver af samme karakter som nævnt ovenfor
  • besidder stærke it-kompetencer
  • har forståelse for projekt- og sagsøkonomi
  • har erfaring med projektledelse
  • har forståelse for og indsigt i dit fagområde og interesse for dets udvikling
  • trives med opgaver med tyngde og at have selvstændigt ansvar
  • har lysten til at blive en central spiller, der vil være med til at udvide og udvikle Hundsbæk & Henriksens   kompetencer
  • har et godt humør, er udadvendt og har let ved at arbejde i teams og med kunder og samarbejdspartnere
  • evner at kommunikere frit på dansk mundtligt som skriftligt, hvilket er en forudsætning for at kunne udfylde rollen.

Er du den rette kandidat, får du tilbudt en god løn, der modsvarer dine kvalifikationer samt en god pensions- og sundhedssikring. Derudover forventer vi, at du deltager i vores interne, faglige netværk og i løbende efteruddannelse, så vi fortsat kan sikre vores kunder den bedste løsning af opgaverne. Vi sætter pris på at kunne hygge os og have det sjovt på kontoret – og det vil være rart, hvis du gør det samme.


​Hundsbæk & Henriksen vil over de kommende år rådgive på store, spændende projekter som fx boliger, skoler, gymnasier, børnehaver, domicil- og industribyggeri, hvor vi har et godt afsæt i Hovedstadsområdet.

Vil du være med på holdet?

Så send din ansøgning med cv hurtigt, for vi har travlt og har brug for dig. Vi indkalder løbende til samtaler. Send din ansøgning med cv på mail til Pernille på pag@huh.dk. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til Regionsdirektør Michael Vedel på telefon 7943 5357. 

Ansøg

​Send ansøgning og cv til Pernille Agger pag@huh.dk. Stillingen ønskes besat snarest, og vi holder løbende samtaler.

Kontakt

​Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
​Regionsdirektør Michael Vedel
T
lf. 7943 5357

Del på facebook
Del på LinkedIn

Vi søger også…

Gå til vores jobside​

Ansøg lige nu!

​Send os et link til din LinkedIn-profil og/ eller dit CV ved at udfylde formularen nedenfor - så kontakter vi dig hurtigst muligt.

 
 
 
Vedhæft dit CV
Hvordan fandt du os? *







 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​​HUNDSBÆK & HENRIKSEN A/S - Rådgivende Ingeniører

​Roms Hule 4, 4. sal, 7100 Vejle   |   Telefon: 79 43 53 00   |   E-mail: hh@huh.dk