​Velkommen til Hundsbæk & Henriksen A/S - Rådgivende Ingeniører

Telefon: ​79 43 53 00

E-mail: hh@huh.dk

Teknisk designer til spændende byggeprojekter, Horsens

Har du erfaring med Revit MEP og/eller AutoCAD, og en god fornemmelse for det tekniske aspekt af bygninger og anlæg? Er du superbruger af Office-pakken og løser du også forefaldende kontoropgaver med et smil? - Så er du måske vores kommende kollega i Horsens…

Til vores afdeling i Horsens søger vi en skarp tegner, som kan assistere med teknisk tegning og samtidig skabe sammenhængskraft på kontoret med forefaldende kontorassistent-opgaver.

Om arbejdspladsen

HUNDSBÆK & HENRIKSEN A/S har siden 1960 arbejdet med en bred vifte af ingeniørfaglige rådgivningsopgaver inden for byggeri. Vi har 70 dygtige medarbejdere, fordelt på fire afdelinger i København, Vejle, Horsens og Billund, som samarbejder på tværs i projektfaglige teams.

Hundsbæk & Henriksen A/S

Hos Hundsbæk & Henriksen kommer du til at arbejde i en dynamisk virksomhed, hvor du vil udvikle dine faglige kompetencer med en spændende projektportefølje. Jobbet er i udgangspunktet fuldtid - eventuelt med mulighed for ned til 32 timer.

Vi tilbyder dig løn efter kvalifikationer, en attraktiv forsikringsordning, pensionsordning og sundhedsforsikring.

Medarbejderstaben består en af en god blanding af fagprofiler i alle aldersgrupper, som har et godt kollegialt fællesskab, en uformel omgangstone, gode personaleaktiviteter og muligheder for efteruddannelse.

Vores Horsens-afdeling består p.t. af 12 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Afdelingen er præget af godt humør og sammenhold – og vi glæder os til at få dig med ombord!​

Om jobbet

​Stillingen er fagligt bred og omfatter både tekniske tegneopgaver, hvor du vil samarbejde med vores ingeniør-teams på bygge-, anlægs- og brandrådgivningsprojekter og udføre det tekniske tegnearbejde, der danner grundlaget for projekternes bygbarhed.

Sideløbende vil du, med reference til kontorleder Uffe Vraa, fungere som ”blæksprutte”, der får hverdagen til at hænge sammen på kontoret. Derudover vil du lejlighedsvis assistere virksomhedens salgsteam i Vejle med kontor- og marketingrelaterede opgaver. Enkelte rejsedage til vores øvrige kontorer, fortrinsvis inden for normal arbejdstid, kan forekomme.

Opgavernes størrelse og karakter vil variere. Det er derfor vigtigt, at du kan arbejde bredt, veksle mellem forskellige projekter og har lyst til at prøve kræfter med forskelligartede opgaver, herunder både opsætning og publicering af tekniske tegninger i Revit MEP eller AutoCAD, forskellige typer dokumenter i Word, Excel, PowerPoint og evt. InDesign/ Photoshop, samt koordinering af arrangementer på kontoret, herunder hjælpe til ved mødeaktiviteter, ordne indkøb til kontoret m.v.

​Dine kvalifikationer

  • Din baggrund er mindre vigtig, men du har byggeteknisk tegneerfaring, interesse i byggeri generelt og en god forståelse af, hvordan tingene teknisk hænger sammen i en bygning – også på tværs af faggrupper.
  • Du har erfaring med Revit MEP og/ eller AutoCAD
  • Du er velbevandret i Microsoft Office-pakken (Word, Excel og Powerpoint)
  • Du har gerne erfaring med InDesign og Photoshop
  • Det er vigtigt, at du er god til at holde overblikket, har god ordenssans og samarbejdsevner, har lyst til at tage ansvar og får tingene til at ske
  • Du har gode IT-færdigheder og kommunikerer ubesværet både mundtligt og skriftligt på dansk og gerne engelsk.​

​Ansøg

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte

Kontorleder Uffe Vraa​

Telefon nr. 7943 5373

E-mail ufv@huh.dk

Send din ansøgning vedlagt CV via  jobformularen nedenfor eller på mail til Uffe - husk at skrive, hvordan du har fundet stillingen.

Ansøgningsfristen er 20-02-2019.

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt og afholder samtaler løbende.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

 
 
 
Vedhæft dit CV
Vedhæft evt. ansøgning
Hvordan fandt du os? *







 
Hundsbæk & Henriksen må gemme min ansøgning i 3 mdr. fra ansøgningstidspunkt *
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt
Del på facebook
Del på LinkedIn

​​HUNDSBÆK & HENRIKSEN A/S - Rådgivende Ingeniører

​Roms Hule 4, 4. sal, 7100 Vejle   |   Telefon: 79 43 53 00   |   E-mail: hh@huh.dk