Visualiseringer: P+P Arkitekter
Sammen med totalentreprenør Cawo A/S og P+P Arkitekter har vi påbegyndt udvidelsen af Haderslev Stadion. Projektet udføres for Haderslev Kommune og HFK Tribune ApS, som vi også tidligere har arbejdet på stadion for.
Projektet, der udføres i totalentreprise, omhandler udvidelse af SønderjyskEs stadions (Sydbank Parks) eksisterende østtribune, som forlænges med 625 siddepladser, samt etablering af ny overdækket syd- og nordtribune. Fuglsang Lounge i syd udvides med omkring 110 pladser og når stadion er færdigrenoveret, vil alle 5100 siddepladser og 5000 ståpladser være overdækkede, mens der i dag blot er overdækkede tribuner på langsiderne. Projektets første etape, som omhandler udetribunen, er netop opstartet og det samlede projekt ventes færdigt allerede ved udgangen af 2019.
I forbindelse med projektet fremtidssikres stadion bl.a. ved at tribunernes ståpladser forberedes til eventuel fremtidig montering af stole og ved at udføre konstruktionerne således, at der i fremtiden kan tilføjes sportel, skyetage, lounge eller andet, hvis det bliver aktuelt. Derudover udvides Gymnasiestien bag udebaneafsnittet, for at give adgang til busser og der etableres sikkerhedshegn.
Team:
Bygherre: Haderslev Kommune og HFK Tribune ApS
Totalentreprenør: Cawo A/S
Ingeniør: Hundsbæk & Henriksen A/S
Arkitekt: P+P Arkitekter
Læs mere:
Nu bygges Sydbank Park færdig - SønderjyskE - Haderslev Elitesport, af Haderslev Kommune 04-05-2018
Sydbank Park Udvidelse - Licitationen 2018
Nu gøres Haderslevs superliga-stadion færdigt- Jyske Vestkysten 04-05-2018
Sønderjyskes stadion skal udvides - skal stå klar i 2019 - TV2 09-02-2018
Udvidelse af Sønderjyskes stadion skal stå klar i 2019 - Jyllandsposten 09-02-2018
Fodbolddrøm går i opfyldelse: Nyt stadionbyggeri går i gang til sommer - Jyske Vestkysten 09-02-2018
Sønderjyskes stadionbyggeri skal være færdigbygget i 2019 - Fyens Stiftstidende 09-02-2018
Direktør Jubler: Stadion lukkes - Jyske Vestkysten 12-10-2017
Sønderjyske er kommet et skridt nærmere et overdækket stadion - DR 18-06-2017